Vaskes ved 30 - 95°. Tåler et normalprogram. Dog bør strygefri skjorter vaskes på et skåneprogram eller med lille tøjfyldning.
Bio-tex White er bedst til hvidt og meget snavset tøj,
Bio-tex Color er bedst til kulørt tøj og
Bio-tex Black er bedst til sort og mørkt tøj. Vælg produkt ud fra farven på tøjet der skal vaskes.
Sengelinned, håndklæder, viskestykker og undertøj vaskes ved 60°. Det er tilstrækkeligt til at få tøjet rent - også hygiejnisk rent. Kogevask er ikke særlig miljøvenligt, da det bruger meget energi at varme maskinen op til 95°. Forvask kan være nødvendigt til meget snavset tøj. Her anbefales
Bio-tex Color.
Kulørt bomuldstøj som bluser og bukser må ofte kun vaskes ved 30 - 40° af hensyn til farven.
Bomuld tåler normal centrifugering, strygefrit bomuld dog kun skånecentrifugering for at undgå krøl.
Bomuld kan tørres i tørretumbler ved normal temperatur 80° eller hænges til tørre. Dog skal man regne med, at tøjet kan krybe en størrelse, hvis man anvender tørretumbler. Kan evt. stryges ved 200°.
Tilbage til tekstilfibre