Sure vaskemaskiner og sur tøjlugt - Hvad kan jeg gøre?

Sur tøjlugt
Sur tøjlugt opstår pga. dannelse af mikroorganismer i tøjet. Dette er der imidlertid ikke nogen sundhedsmæssig risiko i, men tøjet får en ubehagelig sur lugt. Det er ikke altid, at lugten forsvinder selv om tøjet vaskes ved så høj temperatur som muligt. Den sure lugt kan "smitte af" i vasken, så fra kun at have et stykke tøj med sur lugt kan man pludselig have en hel maskinfuld. Derfor er den bedste behandling at begynde med desinfektionsmiddel så hurtigt som muligt. Rodalon (desinfektionsmiddel) kan anvendes. Se vejledning på flasken. Bemærk! Der må ikke være sæberester i tøjet eller fra sæbeskuffen i maskinen, da det ophæver virkningen.

Sur vaskemaskine
Dårlig lugt i vaskemaskine skyldes sandsynligvis, at der normalt vaskes ved lave temperaturer, overdosering af vaskepulver, maskinen er vandbesparende og at der samtidig anvendes et miljøvenligt vaskemiddel. Zeolit, som de fleste vaskemidler i dag indeholder, er et erstatningsstof for det miljøskadelige fosfat. Zeolit blødgør vandet under vask. Desværre er zeolit sværere at opløse end fosfat. Efter et stykke tid vil man opleve en sur lugt fra vaskemaskinen, som stammer fra en blanding af kalk og uopløst zeolit, som klæber til bagsiden af tromlen. En vigtig ting er udluftning af vaskemaskinen. Jo mindre vaskemaskinen luftes ud, jo mere vådt "miljø" er der i vaskemaskinen, og jo mere surt lugt vil der forekomme. I en ny vaskemaskine er det ikke tilstrækkeligt at lade lugen stå åben efter vask. Der skal 3 ting til:

  • Tør gummibælgen af for vand
  • Lad sæbeskuffen stå åben
  • Lad lugen stå åben.

Sådan fjerner du lugten:

Uddrag fra Forbrugerinformationen/Bjarne Ussing.

For at komme problemet til livs, skal belægningen på bagsiden af tromlen fjernes. Når belægningen er fjernet, er det vigtigt fremover at dosere korrekt. Vaskemaskinen skal være tom for tøj. Pas på ikke at sammenblande kemikalierne, pga at der kan udvikles sundhedsfarlige gasser.

  1. Først vaskes mindst 3-5 gange ved 60 grader med ¸ ½ dl af et klorholdigt maskinopvaskemiddel. Efter vask tømmes trevlesien.
  2. Så vaskes ved 60 grader uden vaskemiddel, for at skylle klorresterne ud.
  3. Derefter vaskes 3 gange ved 60 grader med 30 gram citronsyre
  4. Nu er en del af det sure stads kommet ud af vaskemaskinen. Der fortsættes med et skylleprogram, eller en 60 graders vask for at komme af med mere belægning. Det kan altså tage mange vaske, før maskinen lugter godt igen, og er egnet til at vaske dit tøj.
Sådan undgår du lugten:
  • Dosér sæben efter vandhårdhed, tøjmængde og hvor snavset tøjet er.
  • Vask af og til ved høj temperatur for at undgå bakterierbelægninger
  • Lad sæbeskuffen og lugen stå åben, når maskinen ikke bruges, og rengør sæbeskuffen med jævne mellemrum.

Tilbage til ofte stillede spørgsmål

Seneste TV-reklamer

Se de seneste TV-reklamer her

Pletguide

Få gode råd til hvordan du fjerner vanskelige pletter i Bio-tex pletguide
Hent Bio-tex mobil pletguide med gode råd ned på din mobil, så du hurtigt kan se hvordan du fjerner vanskelige pletter
Håndvask  Enzymer  Flydende maskinvask  Color & White  Gode vaskeråd  Pletprodukter  de!ny  Color  Pletguide  Vaskemidler  Vaskesymboler  Miljø  Finitex  Sport & Active