Er der ingen behandlingsvejledning i tøjet, bør det renses. Strikvarer kan normalt også håndvaskes. Brug
de!ny Uldvask, som er uden enzymer og blegemiddel, og vask ved højst 40°. Uld tåler ikke for kraftig bearbejdning under vasken, så filtrer og krymper det. Merinould, lambswool, mohair og angora skal vaskes meget forsigtigt. Brug rigeligt vand og træk tøjet frem og tilbage i vaskevandet. Undgå at gnide og vride tøjet. Skyl på samme skånsomme måde. Uld, der kradser, bliver blødt ved brug af
Finitex skyllemiddel i sidste hold skyllevand. Uld tåler skånecentrifugering, men tag det ud umiddelbart efter. Maskinen må ikke skylle før centrifugering, det kan få tøjet til at filtre. Uld, der er superwash behandlet, tåler vask i maskinen på et uldprogram. Superwash behandlet uld er mærket med "Kan maskinvaskes på uldprogram". Uld tåler ikke tørring i tumbler, men tørres udbredt på håndklæder. Lettere stoffer hænges til tørre på en oppustelig bøjle. Uld må ikke sættes i blød, og det ødelægges af klor. Uld kan stryges ved 150°. evt. medens det stadig er lidt fugtigt. Dampstrygejern kan også anbefales. Blanke strygemærker kan undgås ved at dække med et klæde eller viskestykke.
Tilbage til tekstilfibre