Tips for børnefamilier

Hvis du har børn, har du sikkert også meget vasketøj. Børn elsker at lege og svine sig til som små grisebasser. Derfor har vi samlet en række gode råd, der henvender sig specielt til børnefamilier.

Uldundertøj
Uldundertøj og uldbodystockings bruges ofte til børn. Uldfibre regulerer kropsvarmen, så barnet både sommer og vinter har det behageligt. I modsætning til bomuld kan uld absorbere meget mere fugt, og man bliver derfor ikke kold, når man sveder. Ved brug af de!ny opnår man det bedste vaskeresultat af uldtøj.


Farveholdige pletter
Farveholdige pletter fra f.eks. afføring og urin kan være svære, ja nærmest umulige at fjerne, da uld ikke tåler vask i alm. vaskemidler og ikke tåler høje vasketemperaturer. Det er dog kun farvepigmenterne fra afføringen og urinen, der er svære at fjerne. Det ser naturligvis ikke så pænt ud, men det vigtigste er dog, at tøjet er rent. Så kan man ikke forlige sig med disse pletter, som man unægtelig vil få, må man i stedet bruge bomuldsundertøj, der kan tåle højere temperaturer og kan vaskes i Bio-tex White pulver. Brintoverilte kan anvendes i en 3% opløsning som skal ligge på pletten nogle timer evt. natten over. Skyl godt efter med rent vand.


Lammeskindstæpper
Mange bruger også lammeskindstæpper til babyer. Følg vaskevejledningen - som regel håndvask i de!ny Uldvask eller i sæbespåner. Brug rigeligt vand og træk det frem og tilbage i vaskevandet uden at gnide og gnubbe, skyl på samme skånsomme måde. Brug lidt eddike i sidste hold skyllevand, så ulden får sin naturlige surhed igen og centrifuger på et skåneprogram. Læg det udbredt til tørre - ikke i direkte sollys og ikke op ad en varmekilde. Massér skindet, mens det tørrer, så skindet ikke bliver stift.

Gå ind under Pletguide og klik ind på børnepletter, så kan du få råd, der gør vasken lidt nemmere. Og husk altid at have en Bio-tex pletspray i huset som en ekstra hjælp.

Seneste TV-reklamer

Se de seneste TV-reklamer her

Pletguide

Få gode råd til hvordan du fjerner vanskelige pletter i Bio-tex pletguide
Hent Bio-tex mobil pletguide med gode råd ned på din mobil, så du hurtigt kan se hvordan du fjerner vanskelige pletter
Håndvask  Enzymer  Flydende maskinvask  Color & White  Gode vaskeråd  Pletprodukter  de!ny  Color  Pletguide  Vaskemidler  Vaskesymboler  Miljø  Finitex  Sport & Active