Enzymer virker opløsende på forskellige typer pletter, som normalt er vanskelige at fjerne ved lave temperaturer. De er mest effektive ved 40-60°C. I koldt vand virker de langsomt, og ved temperaturer over 70°C ødelægges de. Hæld aldrig kogende vand over et bioprodukt. Enzymer kan virke nedbrydende på visse former for uld samt silkefibre.
I Bio-tex vaskemidler er der 4 forskellige enzymer: Amylase, der opløser stivelsesholdige pletter som f.eks. spaghetti, kartofler, havregrød, sauce og chokolade. Lipase, der opløser fedtholdige pletter som f.eks. stegefedt, smør, olie, dressing og læbestift. Protease, der opløser proteinholdige pletter som f.eks. blod, græs, æg og sved. Cellulase, der bevarer farverne i tøjet ved bl.a. at fjerne de slidte fibre fra overfladen af tekstilet, så farverne bliver klarere.
Tilbage til ingrediensernes virkemåde