Skip to content
Hjemmelavet julekalender

Lav en flot hjemmelavet julekalender

Guide til hjemmelavet julekalender

Skal dit barn have en julekalender i december? Så får du her en guide til, hvordan dit barn kan lave sin egen julekalender. Hvorfor købe en julekalender, når I kan lave den selv? Tag dit barn med ud i naturen - her kan I samle gran, grene og andre spændende ting, I kan bruge til at dekorere jeres julekalender med. Det er sundt for dit barn at udforske naturen, og de vil ovenikøbet elske at være med til sjov og leg i skoven. Børn har en stor fantasi, der ikke sætter nogle grænser.

Frygt ikke for, at dit barn bliver beskidt, når I samler ind til den hjemmelavede julekalender – det er en vigtig læring for dem at udforske naturen! 

Tæl ned til juleaften med din egen hjemmelavede julekalender

Det er dejligt at bruge tid med sin familie i julen, hvor der er fyldt med kærlighed og glæde. De fleste børn vil oven i købet synes, det er sjovt med fælles aktiviteter sammen med familien. Tænd for julemusikken og bag en portion småkager, som I kan nyde, når I skal i gang med at lave jeres hjemmelavede julekalender. Så kan I rigtig komme i julestemning!

Dit barn har sikkert glædet sig et helt år til julen og juleaften. Her får de nemlig lov til at åbne gaver, og forhåbentlig får de sagt hej til julemanden juleaften. Så hjælp dit barn med at tælle ned til denne store aften med en flot hjemmelavet julekalender!  

Hvordan laver man sin egen julekalender?

Dette er sikkert et spørgsmål, dit barn har stillet dig mange gange, og der er mange forskellige muligheder for at lave sin egen julekalender. Vi har valgt at komme med en af de mange opskrifter, der findes. Her vil du sammen med dit barn nemt kunne lave en julekalender og hjælpe dem med at tælle ned til juleaften. Den hjemmelavede julekalender kan indeholde små pakker bestående af legetøj, snacks eller lidt guf, alt efter hvad du foretrækker. God fornøjelse!

Opskrift på årets hjemmelavede julekalender

Dette skal du bruge til din hjemmelavede julekalender:

  • En stor gren
  • Gran
  • Mås
  • ståltråd
  • Snor
  • Saks
  • Pynt

Sådan gør du:

  1. Klip 24 stykker snor ud i 2 forskellige længder (længderne vælger I selv, de skal blot kunne bindes fast om grenen, og gaverne der skal hænge på julekalenderen).
  2. Bind de 24 stykker snor på grenen. De to forskellige længder bindes på grenen skiftevis.
  3. Bind grannet og mosset fast omkring grenen med ståltråd.
  4. Nu kan du binde de 24 pakker til din hjemmelavede julekalender.
  5. Til sidst kan du pynte din julekalender med lidt julepynt.

Rekvisitter til overs?

Hvis I har ekstra rekvisitter til overs fra den hjemmelavede julekalender, kan I altid lave en ekstra lille adventskalender. Den kan I give, til en I har kær eller til nissen derhjemme. I kan også vælge at bruge det overskydende til en lille fin juledekoration, I kan pynte op med derhjemme.

Er du nysgerrig efter flere juleguides? Se vores guide til hjemmelavet julepynt her.  

Nu er I klar til at gå julen i møde!

Biotex ønsker jer en glædelig jul