Fuglecafé med hjemmelavet fuglefoder

Fuglecafé med hjemmelavet fuglefoder

Dine børn vil elske at servere hjemmelavet fuglefoder for områdets småfugle.Dine børn vil elske at lave en fuglecafé med hjemmelavet fuglefoder til områdets småfugle, og så er det samtidig en god måde at bruge familiens madrester på. Følg den enkle vejledning nedenfor.

Du skal bruge:

  • Forskellige beholdere, f.eks. plastikbægre eller store låg fra flasker eller glas
  • Køkkenvægt
  • Sølvfolie
  • Bageplade
  • Snor i lange længder
  • En gryde
  • En skål
  • 250 g fedtstof, f.eks. palmin, flomme eller andet fedt
  • Kageudstiksforme
  • En træske
  • Farvestrålende uld eller bånd
  • Notesblok og blyant
  • 250 g fuglefrø (fås i supermarkeder, dyrehandlere eller planteskoler)
  • 250 g madrester (f.eks. gammelt brød og frugtskræller)

Sådan gør du:

  1. Så skal der kokkereres! Hjælp børnene med at smelte fedtet i en gryde. Fjern gryden fra varmen, så snart det er smeltet og lad det køle af (husk at slukke for komfuret). Når fedtet er kølet nok af, kan børnene blande fuglefrø og madrester i fedtet.
  2. Lad børnene lægge de forskellige forme og beholdere på en bageplade. Alt kan bruges, fra kageudstiksforme, små plastikbægre, låg eller sølvfolie formet i en sjov form.
  3. Lad børnene lægge enden af et stykke snor i formen (til ophæng) og komme noget af fedtblandingen oveni formen. Sæt formene i køleskabet natten over.
  4. Næste dag kan de små kokke tage fuglefoderet ud af formene. De kan eventuelt stikke en pind eller blyant ind i blokkene, så fuglene har noget at sidde på, mens de spiser.
  5. Så skal der findes et godt sted udenfor til at servere maden – måske i en have eller på en altan? Hjælp børnene med at hænge foderblokkene op, enten på grene eller på hængende urtepotter.
  6. Hvis I ikke har adgang til en have hjemme, kan I måske få lov til at indrette fuglecaféen i familie eller venners have.
  7. Det var det! Så er der åbent hus i fuglecaféen.

Hvorfor ikke prøve en af vores andre aktiviteter med formål?

Cleanipedia giver tips til alle dine husholdningsbehov. Uanset om du skal rydde op eller tackle svære pletter, klik her og find ud af, hvordan du rengør næsten alt!