Sådan laver du en Magisk minihave

Sådan laver du en Magisk minihave

Vidste du at dine børn kan lære mange nye færdigheder, når du giver dem lov til at prøve nye aktiviteter – og ikke mindst blive lidt snavsede undervejs? Så hvorfor ikke prøve at lave en Magisk minihave? I denne serie af blog posts deler vi alverdens lege og aktiviteter for børn, hvor fællesnævneren er, at aktiviteterne udvikler børnene, og at både børn og tøj kan blive lidt snavset undervejs. På den sjove måde selvfølgelig.

Vi har samlet en række aktiviteter fra hele verden, som giver børnene mulighed for at være kreative og udvikle selvtillid – og som lærer dem noget om andre kulturer. Der er syv temablogs i serien, se mere på siden med børneaktiviteter. Vores opskrift på en Magisk minihave giver dig alt, hvad du har brug for til at lære dine børn noget nyt. Det er en fin aktivitet for børn mellem 3-11 år, fordi de kan lære at planlægge, udføre og evaluere – og samtidig er det sjovt, og børnene kan få lov til at blive godt gammeldags snavsede!  


Hvorfor lave en Magisk minihave?

At lave en minihave er en fantastisk aktivitet for børn. Når I laver haven sammen, kan du lære dem de helt basale ting, som hvordan en gammel bakke og lidt mudder kan forvandle sig til en magisk have, når bare man bruger sin fantasi. Alt, hvad der er brug for er lidt mudder og en opfordring til at tænke kreativt.  


Børn kan lære meget af at lave en minihave

Når haven skal planlægges, får børnene lejlighed til at præsentere og tale deres idéer igennem. Måske har I ikke selv en have, eller du har endnu ikke mod på at slippe børnene løs i jeres egne blomsterbede. Hvis du giver børnene deres egen minihave, som de selv får ansvaret for, vil det være med til at opbygge deres selvtillid og lære dem det basale omkring havearbejde. Og når de – bogstaveligt talt – får jord mellem hænderne kan de også udvikle deres fingerfærdighed.  


Ingredienser og idéer til den magiske have

Du er selv den vigtigste ingrediens. For det er dig, der siger ok til, at børnene kan kaste sig ud i at lave deres egen minihave, selvom det betyder, at tøjet måske bliver lidt snavset undervejs. (Og hvis du  bekymrer dig om eventuelle mudderpletter, så har vi et par gode tips til at fjerne dem sidst i denne blog post.) Du skal også bruge:

  • Masser af snavs! (F.eks. jord eller kompost).
  • En lille beholder eller kasse, som du kan omdanne til minihave.
  • Noget til at plante i haven – f.eks. små kviste, små planter, blomster.
  • Dekoration til haven – f.eks. legetøj, sten og selvfølgelig – lidt glimmer til at give det magiske udtryk!
  • Vand til at få det hele til at vokse.
  • En planteske eller en anden stor ske.
  • En gammel avis til at opsamle spildt jord.

Hjælp børnene med at bruge deres fantasi, så bliver kviste hurtigt til minitræer, små planter til buske eller hække og småsten kan blive til stenbelægning. Måske kan en lille skål med vand også blive til en minidam. Og så skal børnene i gemmerne og finde små legetøjsfeer, figurer og dyr, der kan nyde haven.  


Opskriften: Sådan laver du en Magisk minihave

Først kommer den del, der kan grise lidt. Det er her, at børnene kan få mudder på hænder, tøj og sikkert også i ansigtet.

  • Læg en gammel avis på bordet eller gulvet, så det er nemt at rydde op, når minihaven er færdig.
  • Sæt beholderen eller kassen på avisen og fyld jord i med skeen.
  • Måske skal mindre børn have lidt hjælp til det, men større børn får trænet deres koordineringsevne, det handler jo ikke at kaste rundt med jorden.

Planlægning er vejen frem.

  • Spørg børnene, hvad de gerne vil have i deres have, og hvordan den skal se ud.
  • Måske kan de lave en tegning af haven først, præcis som en landskabsarkitekt gør.
  • Hjælp børnene med at finde de rigtige ting til haven – fra jeres bolig, egen have eller en park i nærheden.

Så skal der plantes.

  • Lad det være op til børnene selv, hvad der skal i haven, medmindre de er meget små. Det er vigtigt, at de selv bestemmer, hvordan haven skal se ud.
  • Mind børnene om, at planter skal have vand for at vokse – også i en minihave.
  • Når planterne er i jorden, skal der pyntes med f.eks. sten, havemøbler eller måske en vanddam.
  • Hjælp eventuelt børnene med den sidste finish – det kan være græs eller blomster og legetøjsfeer, figurer og dyr, der kan skabe liv i haven

Du ved, at minihaven har udøvet sin magi, når børnene har et stort smil på læben, er mere eller mindre dækket af jord og mudder og stolt præsenterer den færdige minihave. De kreative haver vil også være en god gaveidé  til venner eller familie! Og pyt med, hvis der skulle komme lidt mudder på tøjet. Det går nemt af. Lad blot mudderet tørre, og skrub det så af med en børste. Når det er gjort, kan du vaske tøjet, som du plejer, med Bio-tex Superkoncentreret. Du kan finde mange flere tips til at fjerne pletter fra snavset tøj her.

Cleanipedia giver tips til alle dine husholdningsbehov. Uanset om du skal rydde op eller tackle svære pletter, klik her og find ud af, hvordan du rengør næsten alt!