Skip to content
Kluddermor

Kluddermor – en leg alle kan være med til


Kluddermor – legen der kan leges alle steder

Alle, store såvel som små kender den gamle leg kluddermor. Legen kræver ingen forberedelse eller redskaber, hvilket gør den til en oplagt leg, hvis man er flere samlet. Kluddermor kan leges alle steder, det eneste legen kræver er noget plads.

Tag alle børn, bedsteforældre, tanter og onkler i hånden og udfordre dem med en god omgang kluddermor – her kommer selv det mest snu familiemedlem på prøve, når kludderet skal løses.

Sådan leger du kluddermor

Kluddermor er en enkel, men ikke desto mindre, sjov leg. Legen går i sin enkelhed ud på, at deltageren der bliver udvalgt til at være kluddermor skal prøve at få rodet de andre deltagere ud af ”kludderet”.

Nogle gange lykkes det at løse kludderet, og andre gange må man give op og prøve igen i en ny runde.

Antal deltagere: 8-100

Materialer: ingen

Alder: 2- 80                                                                                                      

Step-by-step guide til kluddermor

Har du glemt reglerne til kluddermor, får du her både en guide til, hvordan legen leges på traditionel vis, og forslag til nye versioner af legen, hvis I trænger til flere udfordringer.

  1. Deltagerne stiller sig i en rundkreds med hinanden i hænderne, og én deltager bliver valgt til at være kluddermor.
  2. Når kluddermoderen er valgt, skal han eller hun forlade rummet.
  3. Når kluddermoderen er gået, vikler de resterende deltagere sig ind og ud mellem hinanden uden at slippe hinandens hænder.
  4. Når deltagerne ikke kan vikle sig mere ind, kalder de på kluddermor.
  5. Kluddermor skal nu forsøge at løse den store knude, så deltagerne igen står i en rundkreds, uden at nogen giver slip på hinanden. Det gøres ved, at kluddermoderen fortæller de andre deltagere, hvad de skal gøre.
  6. Når kluddermoderen har løst knuden, eller kæden bliver brudt, starter legen forfra med en ny kluddermor.

Når I har leget legen et par gange, kan I prøve en anden version af kluddermor. Her skal alle også stå i en rundkreds, men denne gang skal alle stå tæt – skulder ved skulder.

Alle lukker øjnene, rækker armene frem og griber en hånd (ikke sin egen eller den samme person). Denne runde skal der ikke vælges en kluddermor, her skal deltagerne i stedet i fællesskab finde ud af, hvordan de bliver kludret op.