Gode råd til at fjerne tusch fra tøjet

Gode råd til at fjerne tusch fra tøjet

Børn og tuschpletter på tøjet går nærmest hånd i hånd. Ligegyldigt om det er i vuggestuen, SFO’en eller derhjemme, er der stor sandsynlighed for, at dine børn gentagne gange vil komme hjem med pletter fra en tusch på tøjet. Heldigvis er der ingen grund til bekymring, hvis du anvender disse gode råd til at fjernepletterne. Så kan dine børn fortsat udvikle sig gennem kreativitet iført sin yndlingstrøje. Først og fremmest er der én ting, du skal være opmærksom på. Kommer tusch pletten fra en vandbaseret tusch eller en sprittusch? Det er afgørende for hvilken metode, du skal anvende til at fjerne tuschpletten fra tøjet.

 

Fjern pletter fra vandbaseret tusch

De vandbaseret tuscher vil typisk være dem, som børnene bruger til at tegne med. Heldigvis er det også dem, som er lettest af få af tøjet. Hovedreglen er: Jo tidligere du starter med at fjerne pletten, jo større sandsynlighed er der for, at den forsvinder helt. Følg disse 5 trin til at fjerne tusch fra tøj:

  1. Fugt pletten forsigtigt med en neutralfarvet klud og påfør pletfjerningsmiddel.
  2. Følg instruktionerne på din pletspray.
  3. Vask trøjen efterfølgende i vaskemaskinen på den laveste mulige temperatur.
  4. Nu skal pletten gerne være forsvundet. Er der stadigvæk små rester tilbage fra tusch pletten, kan du med fordel gentage processen.

 

Fjern pletter fra spritbaseret tusch

Pletter fra spritbaseret tuscher er straks mere besværlige at fjerne. Er dine børn vilde med at tegne, men ikke ligeså forsigtige med pletter på tøjet, som du ønsker, at de skal være? Så anbefaler vi at holde de spritbaseret tuscher udenfor børnenes rækkevidde. Er uheldet alligevel sket, kan du følge disse simple trin:

  1. Dup pletten forsigtigt med en klud påført husholdningssprit. Det er vigtigt ikke at gnide, da du dermed risikerer, at pletten breder sig.
  2. Anvend en bomuldsklud til at suge pletten op. Farven skal være neutral, så du undgår, at farven på kluden smitter af på tøjet.
  3. Vask tøjet efter vaskeanvisningerne i maskinen. Anvend aldrig tørretumbler til at tørre tøjet, da det får pletten til at sætte sig bedre fast i stoffet.

Cleanipedia giver tips til alle dine husholdningsbehov. Uanset om du skal rydde op eller tackle svære pletter, klik her og find ud af, hvordan du rengør næsten alt!