Skip to content
Skyllemidler Biotex

Skyllemiddel

Skyllemiddel – mere end blødt tøj

Du har nok prøvet, at dit tøj har været stift som et bræt og ubehageligt at have på, efter det har hængt til tørre. Er du én af dem, der finder dette frustrerende? I så fald bør du overveje at bruge skyllemiddel, når du vasker dit tøj. Skyllemiddel bliver blandt andet anvendt til at blødgøre tøj og modvirke statisk elektricitet. Bliv klogere på skyllemiddel, og hvilke fordele og ulemper der er ved det i denne artikel.

Skyllemiddel vs. uden skyllemiddel

Blødt tøj er dejligt. Det føles bare blødere mod huden og er mindre stift, når der er brugt skyllemiddel. Men det faktum at tøjet bliver blødt, er langt fra den eneste fordel, der er ved at bruge skyllemiddel. Hovedformålet med skyllemiddel er at forlænge dit tøjs levetid. Lad os se på forskellen på tøj, der er vasket med og uden skyllemiddel.

  • Skyllemiddel plejer og styrker tøjfibrene, så overfladen bliver glattere og formen, farverne og den naturlige elasticitet bevares.
  • Skyllemiddel neutraliserer dårlig lugt
  • Skyllemiddel modvirker statisk elektricitet, og er derfor særligt egnet til bomuld og syntetiske tekstiler
  • Skyllemiddel får dit tøj til at se nyt ud i længere tid – fibrene kan filtre, når tøjet vaskes uden skyllemiddel, så det bliver mere modtageligt overfor slid.
  • Skyllemiddel sparer dig også noget arbejde, da de glattere fibre betyder, at tøjet krøller mindre og bliver nemmere at stryge. Du kan derfor i nogle tilfælde springe tørretumbling og strygning over, når du bruger skyllemiddel.

Du kan sammenligne skyllemiddel med den balsam, som du bruger til dit hår. De fleste kvinder (og mange mænd) vil ikke drømme om at vaske hår uden at bruge balsam. Så hvorfor ikke passe lige så godt på dit tøj og bruge skyllemiddel, så tøjet ser endnu bedre ud?

Beskyt naturen: brug skyllemiddel i moderate mængder

Store mængder af skyllemiddel kan være skadeligt for naturen, det er derfor vigtigt, at du tænker over dit forbrug, og ikke doserer mere end varedeklarationen anbefaler. Vi opfordrer dig derfor til at bruge skyllemiddel med omtanke og ikke over-dosere, da tøjet ikke bliver mere rent af den grund.

Undgå at vaske disse tekstiler med skyllemiddel

Langt de fleste tekstiler kan sagtens tåle at blive vasket med skyllemiddel, men der er en række undtagelser.

  • Undgå at vaske dine jeans med skyllemiddel, da enzymerne i vaskemidlet med tiden vil opløse fibrene, der gør stoffet i stand til at strække sig. Dine jeans vil dermed miste sin stretch-effekt, og begynde at sidde løst på dig i stedet.
  • Åndbare tekstiler som Gore-Tex eller mikrofiber tåler heller ikke skyllemiddel. Mikrofiber er i modsætning til skyllemiddel designet til at være statisk. Skyllemidlets antistatiske effekt vil derfor modvirke mikrofibrenes ønskede formål.

Uldvask med skyllemiddel

Skal du vaske uld med skyllemiddel, er proceduren en smule anderledes, end hvad du er vant til. I stedet for at dosere skyllemidlet direkte i vaskemaskinen, bør du i stedet først vaske tøjet på et uldprogram med et vaskemiddel særligt udviklet til uldvask. Herefter bør du lægge uldtøjet i blød i skyllemidlet i 3-4 timer, hvorefter du slutteligt skyller det op i hånden med varmt vand. Bagefter hænger du tøjet til tørre, som du plejer, og vupti dit uldtøj er klar til brug og dejligt blødt.