Bio-tex tænker på din families sikkerhed

Bio-tex tænker på din families sikkerhed

Sikkerhed for dig og din familie er meget vigtig for os hos Bio-tex. Det er faktisk lige så vigtigt som at give dig helt rent tøj. For at sikre, at du og dine børn trygt kan bruge vores produkter, har vi ændret lidt på emballagen for nogle af produkterne. Derved virker de mindre indbydende for børn, og samtidig fremgår det klart på pakken, hvordan du bedst opbevarer og håndterer den.

Bio-tex vaskekapsler er fuldstændig ufarlige at bruge så længe de håndteres forsvarligt. Men hvis du fx lader dine børn lege med kapslerne kan de briste og indholdet kan irritere øjne og hud. Så fordi vi ved, hvor nysgerrige børn kan være, er det vigtigt at opbevare vaskekapsler, og alle andre vaskemidler for den sags skyld, uden for børns rækkevidde.

Hvis du skulle være i tvivl om brugen af vores produkter er du altid velkommen til at kontakte vores Forbrugerkontakt, som sidder klar til at hjælpe dig.

Cleanipedia giver tips til alle dine husholdningsbehov. Uanset om du skal rydde op eller tackle svære pletter, klik her og find ud af, hvordan du rengør næsten alt!