Sådan fjerner du dårlig lugt i vaskemaskinen

Sådan fjerner du dårlig lugt i vaskemaskinen

Din vaskemaskine og dit Bio-tex vaskemiddel er på hårdt arbejde for altid at sikre dig rent og friskt tøj og for at fjerne snavs og pletter fra det tøj, som børnene kommer hjem med fra aktive legedage. Snavs er godt – derfor er det også vigtigt regelmæssigt at rengøre og vedligeholde vaskemaskinen, så hele familien kan kaste sig ud i alt det sjove, der kan give snavset tøj.

Et af de problemer, der med tiden kan opstå, er, at din vaskemaskine lugter dårligt, hvis den ikke blive rengjort. Hvis du oplever dårlig lugt fra vaskemaskinen, skal du vide, hvordan du rengør den. Når den løbende holdes ren, arbejder den altid effektivt, så dit tøj bliver rent og velduftende. Denne nemme guide indeholder enkle tips til vedligeholdelse af vaskemaskinen og forslag til, hvordan du kan fjerne den dårlige lugt.  

 

Sådan fjerner du dårlig lugt i vaskemaskinen

Det er ikke det mest glamourøse job i verden, men at give vaskemaskinen en ordentlig hovedrengøring engang imellem vil holde den perfekt kørende – og hvis du går metodisk til værk, så behøver det heller ikke at tage lang tid – du skal blot følge disse enkle trin:

  1. Læs i vaskemaskinens brugsanvisning, hvordan vaskemaskinen skal rengøres. Nogle producenter fraråder brugen af afkalkningsmiddel eller rengøringsmiddel i deres maskiner. Hvis du alligevel gør det, kan det få betydning for maskinens garanti.
  2. Hvis din vaskemaskine fyldes fra fronten, så fjern sæbeskuffen (i din brugsanvisning finder du sikkert hjælp til, hvordan du gør det). Sæt den i blød i varmt vand, og brug en gammel tandbørste til at fjerne sæberester/belægninger eller mug. Skyld den grundigt, før den sættes på plads.
  3. Indstil vaskemaskinen på et varmt program eller et renseprogram, og hæld en kop lys eddike ind i tromlen. Eddiken vil hjælpe til at afkalke din vaskemaskine.
  4. Fortsæt programmet til det er færdigt. Åbn lågen, og lad tromlen lufttørre. Hvis der stadig er dårlig lugt eller belægninger, så gentag processen.
  5. Til sidst tørrer du maskinens gummimembraner af med en fugtig klud. Sørg for at løfte dem fri fra metallet, hvor det er muligt, så du kan fjerne skjulte belægninger. Tør også vaskemaskinens overflader af.
  6. Nu skulle din vaskemaskine gerne dufte friskt og rent!

 

Vedligeholdelse af vaskemaskinen – Sådan får du vaskemaskinen til at dufte friskt og rent

En ren vaskemaskine er og en velduftende vaskemaskine. Hvis du bemærker en dårlig lugt, så betyder det, at mug eller bakterier har fået lov til at aflejre sig indvendigt.

Sådan får du vaskemaskinen ren igen:

  • Brug kun den mængde vaskemiddel, som er nødvendigt. Følg anvisningen på emballagen, da overskydende vaskemiddel kan sætte sig som belægninger indvendigt i maskinen. Du kan også se vores doseringsguide her
  • Fjern løst smuds fra særligt snavset tøj, inden du kommer tøjet i vaskemaskinen.
  • Hvis du knytter en blødgøringsenhed til boligens vandtilførsel eller bruger afkalkningstabletter, kan du minimere opbygningen af kalkbelægninger.
  • Lad lågen stå åben, når maskinen ikke er i brug – eller længe nok til at tromlen tørrer – så reducerer du risikoen for, at der dannes mug indvendigt. Hvis vaskemaskinen fyldes fra fronten er det også en god idé at åbne sæbeskuffen for at forhindre mugdannelse.
  • Kør en tom vask igennem med varmt vand en gang om måneden for at fjerne opbyggede belægninger.

Cleanipedia giver tips til alle dine husholdningsbehov. Uanset om du skal rydde op eller tackle svære pletter, klik her og find ud af, hvordan du rengør næsten alt!