Pleje og vedligeholdelse af din dyne
En dynes holdbarhed er både afhængig af dens kvalitet, og hvor godt du passer på den. En måde at forlænge holdbarheden på din dyne er ved at vaske den. Din dynes fjer og dun vil med tiden klumpe samme, hvilket kan mindske dens evne til at isolere og varme.
For at sikre friske og bakteriefrie dyner, skal de vaskes i hvert fald en gang om året, og helst mere. Du kan heldigvis gøre det hurtigt og let ved at anvende vaskemiddel, som er specielt udviklet til at fjerne pletter. Du behøver ikke nødvendigvis at sende dine dyner til rens, så længe du følger instruktionerne på vaskesedlen. Det kræver også lidt ekstra tid, og så skal din vaskemaskine være stor nok til at rumme din dyne.
Før du vasker din dyne
Det kan være en tidskrævende proces at vaske sin dyne, derfor anbefaler vi, at du afsætter rigeligt med tid til det. Der er ikke unormalt, at det tager 6-8 timer, fra du vasker din dyne, til den er tør.
Før du vasker din dyne skal du huske at fjerne sengetøjet, som vaskes på almindelig vis. Herefter skal du være opmærksom på, om din dyne er fremstillet af fjer. Er den det, kræver det, at du er ekstra opmærksom. Du kan stadigvæk godt vaske dynen i maskinen, så længe at den er i god stand.
Desuden skal du tjekke dynen for huller eller løse fjer, og hvis det er nødvendigt, skal du sy hullerne i dynen, inden du vasker den.
Indstilling og vaskemiddel til dyner
En skånsom indstilling på vaskemaskinen, og en maksimum temperatur på 60 grader er anbefalelsesværdig, når du skal vaske din dyne. På den måde vil levende organismer som husstøvmider og skimmelsvamp blive udryddet.
Derudover er det en god idé at anvende et mildt vaskemiddel til din dyne for at sikre, at fjerene ikke tager skade. Husk altid at tjekke anbefalingerne på vaskesedlen inden.
Vi anbefaler, at du anvender Bio-tes flydende vaskemiddel til dyner med fiberfyld, da det både er effektivt mod pletter, virker ned til 30 grader og er skånsomt. Indeholder din dyne naturfyld, anbefaler vi, at du bruger et vaskemiddel uden enzymer. Det er også en god idé at skylle dynen igennem en ekstra gang, inden vaskemaskinen centrifugerer, da der kan være overskydende rester af vaskemiddel i dynen.
Sådan tørrer du din dyne
Er din dyne fremstillet af fjer, vil den have en mørkere farve, når den kommer ud af vaskemaskinen. Der er ingen grund til at være bekymret, farven vil blive normal igen, når dynen er tør.
Vi anbefaler, at du anvender en tørretumbler, når du skal tørre dynen. Dels for at sikre den igen bliver fyldig, men også fordi at tørretiden ellers vil være ekstrem lang, og den dermed kan få en muggen lugt. Under tørringen bør du hvert 15-20 minut tage dynen ud af tørremaskinen for at undgå at fjer og dun klumper sammen.
Skinner solen, og har du mulighed for at tørre dynen udendørs, kan det også være et godt alternativ.
Når din dyne er tør, bør du enten lufte den udenfor eller tumble den på koldt luft i tørretumleren. På den måde sikrer du, at din dyne får en optimal fordeling af fjer og dun igen.
Så ofte skal du skifte dyne
Der er flere faktorer der spiller ind, når det kommer til holdbarhedstiden på din dyne. Normalt kan en dyne holde 5-10 år, men det afhænger meget af slidtage. Nedenfor finder du en række faktorer, der kan have indvirken på, hvor ofte du skal skifte din dyne.
Sveder du meget om natten? I så fald bør du skifte dyne oftere end gennemsnittet.
Er din dyne stadig flad og klumper fyldet selv efter en tur i tørretumleren? Så er det på tide at skifte den ud.