Guide til vandets hårdhed
Når man skal dosere vaskepulver, bliver det ofte anbefalet at afmåle vandets hårdhedsgrad i hjemmet. Vandets hårdhed måles på mængden af kalk og magnesium i vandet. Vandhårdhed varierer meget mellem de forskellige dele af Danmark. Det er dog de færreste mennesker, der kender hårdhedsgraden af deres vand, når de sætter en vask over.
På denne side kan du finde en guide over, hvor blødt eller hårdt vandet er i det område du bor. Den er ikke 100% korrekt, da der kan være forskel fra vandværk til vandværk. Vandets hårdhed har betydning for dit sæbeforbrug, da hårdt vand kræver mere sæbe end blødt vand.
Det er derfor vigtigt at kende til vandets hårdhed, for at kunne dosere den rette mængde af vaskepulver. Bor du i et område med meget hårdt vand, så fortvivl ej. Du kan vælge at benytte ekstra kalkbinder sammen med dit vaskepulver for at undgå at bruge større mængder af vaskepulver.
Kalkbindere binder kalken i vandet og sørger for at din vaskemaskine og tøj ikke tilkalkes. Bio-Tex indeholder kalkbindere, så det er kun i områder, hvor vandets hårdhed er meget høj, at det er nødvendigt at bruge ekstra kalkbindere, når der vaskes.
Hårdt vand er derfor mindre egnet til vask og medføre et højere forbrug at vaskemiddel. Det er dog ikke kun vandets hårdhed, som spiller ind, når du skal dosere vaskepulver.
Tøjmængde og niveau af snavs har ligeledes en stor betydning. Blødt vand: 0-8 dH Middelhårdt vand: 8-14 dH Hårdt vand: Over 14 dH Du kan få oplyst vandets hårdhed i den kommune du bor i, ved at henvende dig til din kommune.